|
|
|||||||||
|
||||||||||
|
Case/eksempelArtikel i højskolebladetTYPO3 Bedst på NettetKontakt info |
TYPO3 bag e.gov.dk som vandt bedste offentlige portal 2005www.e.gov.dk kåret som Danmarks bedste offentlige portal. Portalen er lavet i TYPO3 Content Management Systemet (CMS), er det administrationsværktøj der ligger bag ved siden.Følgende er refereret uden ændringer fra e.gov.dk's hjemmeside Der var hæder til e.gov.dk, da Bedst på Nettet torsdag den 24. november kårede årets bedste offentlige hjemmesider og portaler. e.gov.dk blev udnævnt til årets bedste offentlige portal. I begrundelsen for valget sagde dommerkomiteen blandt andet, at siden er meget enkel og fokuseret i forhold til målgruppens behov. Den Digitale Taskforce er ansvarlig for udvikling og drift af e.gov.dk, der er en samlet indgang til information om digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Projektleder Gitte Hansen fra Den Digitale Taskforce glæder sig over udnævnelsen:”Igennem de sidste par år har vi kunnet se af vores webstatistik, at myndighederne har stort behov for viden om og inspiration til, hvordan man kan få succes med digital forvaltning. Derfor valgte vi at give udviklingen af e.gov.dk topprioritet, så vi kunne give de mange brugere af siden en bedre service.” Igennem det sidste år har udviklingen af e.gov.dk således været blandt Den Digitale Taskforce’s højst prioriterede projekter. ”Først købte vi et nyt og bedre CMS-system, og derefter iværksatte vi brugerundersøgelser og brugertests. Et af resultaterne af brugerinddragelsen var, at vi valgte at indsnævre målgruppen og gøre indholdet mere fokuseret. Dermed var der lagt op til en helt ny strategi for e.gov.dk, som førte til nyt design, optimeret søgefunktion og nyt indhold på siden. Sideløbende har vi haft stort fokus på at leve op til standarder for brugervenlighed og tilgængelighed,” fortæller Gitte Hansen, som understreger at indsatsen fortsætter: ”Vi har netop gennemført endnu en brugerundersøgelse for at se, om e.gov.dk stadig er på sporet. Brugernes behov udvikler sig hele tiden, og derfor vil vi løbende gennemføre brugerundersøgelser for at få inspiration til videreudviklingen af sitet”. Med 85,7 % af det maksimalt opnåelige resultat fik e.gov.dk den højeste score af alle 58 sites i kategorien ”tværoffentlige portaler”. Gennemsnittet i kategorien var 61 %. e.gov.dk scorede hele 90 % på brugervenlighed og 91 % på tilgængelighed. Sitet fik samtidigt tildelt de fem netkroner, som er den højst opnåelige vurdering i ”Bedst på Nettet”. ”Vi er meget glade for at vinde Bedst på Nettet,” siger Gitte Hansen og fortsætter: ”Men vi er endnu gladere for, at Bedst på Nettet i år kan fortælle, at det går godt med brugervenlighed og sprog på rigtig mange andre offentlige sites.” |
| © Produceret i samarbejde mellem | ||